What's up!
Shoppen i Grønnegade
Vi er ikke fine på den, slet ikke! Vi serverer ikke champagne, snakker rigsdansk og har uniform på, men vi er stadig to moderne gentlemen, der går op i god stil, grooming og klassisk herremode. Vi holder en clean shop med masser af personlighed. Der er bare bryster og notoriske filmplakater på væggen, fodbold i TV’et og altid øl i køleskabet.
Le Barberie er en barbershop og et socialt samlingspunkt, hvor vi møder folk i øjenhøjde. Man er altid velkommen til at kigge ned i kælderen til en highfive og en røverhistorie, selvom man ikke har booket en klipning. Det er vigtigt for os og vores gæster at døren altid er åben, og at man føler sig hjemme. Vi værdsætter loyaliteten med vores gæster og venner af huset. Så har du brug for et skulderklap, så får du det her. Statsgaranti på det.
Vi tilbyder
Klipning
Vi arbejder i fri hånd og med god fantasi. Vi udfører tekniske klipninger, kontra ren visuelle. Så sidder det flot og er nemt at gå til, selvom du lige er hoppet ud af sengen. Vi klipper ren saks hvis du fortrækker det. Ingen ekstra bekostning.
OBS. skal du have klippet en page, farvet hår, vasket hår eller klippet etager i dit lange lange hår, så ligger Gun-Britt lige rundt om hjørnet.
490,- 60 min.
Trimning af skæg
Skæg er fedt! Day kan ikke gro et skæg, derfor har han måtte mestre dét, som han ikke har. Ronnie kan køre en led rive, hvis han føler for det og har håndteret alle slags skæg i mange år. Vi mestrer både det fyldige og det lette skæg, og har en stor viden indenfor området. Vi benytter både kniv, saks og kanttrimmer.
275,- 30 min.
Klipning & skæg
En ren fanfare. Knap en kold op, sænk skuldrene, se lidt bold i fjerneren og nyd musikken.
675,- 90 min.
Buzz Cut
Ren maskineføring i høj teknisk klasse. Perfekt til korthåret gutter, der skal vedligeholde gryden i takt. Vi efterlader aldrig en gæst i stolen med skarpe kanter eller overlaps til toppen. Alt skal hænge sammen.
375,- 30 min.
Buzz Cut & trimning af skæg
Just ligesom Buzz Cut beskrevet, vi fixer også bare skægget. Fed combo og et fedt look.
550,- 60 min.
Far & Søn klipning (15% rabat)
Særtilbud til far og søn, som ønsker at tage til barberen og få fed oplevelse sammen. Vælg enten en klipning eller en kombi med klip og skægtrim.
Vi giver 15% på den samlede pris. OBS. Book jeres fælles tid pr. telefon.
Far og søn klip/barbering
Vi skal have noget mere klasse på dannelsen!
Far og søn forholdet er noget helt unikt. For det første er man som søn kronarving til hele Kongeriget. Vi kender ikke en knægt, der ikke gerne vil med far til barberen.
Kærligheden til ens yngel er unik. Det kender vi selv. Dét at man laver noget sammen som far og søn er eminent vigtigt, og styrker de gode traditioner.
Derfor har vi lavet et særtilbud til far og søn, som ønsker at tage til barberen og få en klipning/barbering og en oplevelse sammen. Det er lige til en tåre i øjet. Vi elsker det. Derfor giver vi 15% på den samlet pris. Punktum.
Man sidder i stolen på samme tid hos Day og Ronnie, så ikke noget med at vente på hinanden- Det er noget man gør sammen jo.
Book far og søn oplevelsen på telefon eller mail.